Almindelige oplysninger
Her i messen på Holger Danske har hjemmeværnsmedlemmer fra flotillerne i Faaborg, Esbjerg, Aabenraa og på Ærø indtaget deres måltider.
På fotoet holder Ove Rasmussen en pause under oplæringen af kaptajn Jørgen Bak Rasmussen på Holger Danske, som er blevet omdannet til medieskib.Dagligdagen på en hjemmeværnskutter
Man skulle sejle for at være i øvelse. Når en hjemmeværnskutter tog afsted, skulle de melde det til Søværnets Operative Kommando (SOK), som altid vidste, hvor skibet var. Hvis et andet skib fik motorstop, blev de alarmeret.
Holger Danskes vagtplan
Holger Danske var ude at sejle, når der var brug for det. Tre besætninger skiftedes til at tage vagten hver dag. De faste vagter var mest i weekender, ferier og om aftenen efter arbejdstid. Desuden var der tilkaldevagter.
Besætningen på hjemmeværnskutterne
Besætningen udgjorde en radiovagt, en motorpasser, en fartøjsfører, en navigatør samt dæksbesætning. Den komplette besætning var på 12 mand, men det var inkl. maskingeværskytter, som man kun brugte i krigssituationer.
Foto: Leif Davidsen, tidligere FARF og flotillechef
Hele holdet bag Hjemmeværnets sidste sejlads med Holger Danske.Da Holger Danske skulle fases ud af Hjemmeværnet lavede Leif Davidsen et weekendtogt 14 dage før for at få en sidste sejltur med det skønne og sjove skib. På det tidspunkt var han FARF og flotillechef i Esbjerg. Han samlede en lille besætning af besætningsmedlemmer fra Esbjerg. De drog af sted fra Marstal som havde skibet i deres flotille.
Holger Danske i mange flotiller
Holger Danske har været ved flotillerne i Fåborg, Esbjerg, Aabenraa og Ærø. Pontoppidan hentede sammen med en besætning skibet i Fåborg. Efter Aabenraa skulle kutteren til Ærø, som hellere ville have en ny. Derefter blev den udrangeret og kom til at ligge i Ebeltoft.
Besøg i udlandet
Som regel sejlede de i danske farvande, men havde de en tilladelse, kunne de også tage til udlandet. Holger Danske besøgte bl.a. Newcastle, hvor den fulgtes med sejlskibene fra The Tall Ships Races til slutstationen i Esbjerg.